 |  |
Gamle og brugte flet kurve i alverdens naturmaterialer, mange smukt og sirligt forarbejdet i fine mønstre og materialer. Udtrykket "AT FÅ EN KURV" stammer helt tilbage fra det 16de århundrede, hvor den afviste bejler skulle igennem en bundløs kurv. "I 1850 skete der det når nogen i egnen mellem Ribe og Tønder ha haft en kæreste, som er blevet utro og gifter sig med en anden, da har man den skik, hemmeligt natten før brylluppet at sætte en tørvekurv omhængt med pjalter op på dennes hus, som er blevet forsmået, og for at kunne ses desbedre sættes den gerne til vejrs på en stage. Den nedtages ihast af den pågældende, som ofte tager denne opmærksomhed meget ilde op. Stundom bringes den forskudte en pæn kurv af papir med to figurer i, den ene rød, den anden sort. Den sorte forestiller da den, der har mistet sin kæreste, og den har da et stykke flor i den ene hånd og en teglsten i den anden "til at tørre øjene med ". Undertiden forsødes denne gave ved et medfølgende stykke sølvtøj eller anden foræring, og modtageren må da takke giveren med et gilde. Skønt denne skik endnu er ved magt, så har den dog tabt sig noget i den senere tid." Citat fra Troels-Lund, Dagligt liv i Norden.
nr. nk33 RESERVER VAREN GEM I FAVORITTER TIP EN VEN/INDE TILMELD NYHEDSBREV
SÅDAN KØBER DU
← TILBAGE TIL VAREKATEGORIEN HOS WWW.TINGFINDERDESIGN.DK |